Selv om Politiken er langt mere velbeslået end Jyllands-Posten, er det alligevel, ifølge Børsen, lykkedes for JP med en indre værdi på kun en tredjedel af Politikens at få halvdelen af aktierne i det fusionerede selskab.
Nøglen er, at Politiken skyder 335 mio. kr. ind i det fælles udgiverselskab ud af sin egenkapital på 505 mio. kr., mens Jyllands-Posten slipper med at skyde 165 mio. kr. ind ud af egenkapitalen på 175 mio. kroner, skriver Børsen.