”Kronen på værket!! Hvad mener du? Vi er da kun lige begyndt”
Tanken om, at noget er færdigt, så man kan læne sig tilbage og nyde resultatet, virker helt abstrakt på Jyllands-Postens nu forhenværende chefredaktør og adm. dir., Jørgen Ejbøl.
Jamen, giver du ikke stafetten videre?
– Lars er koncernchef og jeg er bestyrelses-formand, og der ligger i det, at vi kan udgøre et godt par. Der er forskelle i ansvarsområder, men jeg har ikke tænkt mig at overgå til en pensionist-tilværelse, og du vil også fremover opleve, at jeg kan få en tanke eller en ide.
Jørgen Ejbøl forlod chefstolen på Jyllands-Posten ved årsskiftet efter 10 år på posten. Nu står der som nævnt bestyrelses-formand for fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken, mens Politikens koncernchef Lars H. Mun ch er direktør for den fusionerede virksomhed. Den kosntruktion bør lægge op til et rolleskift for Jørgen Ejbøl.
Men kan han give ansvaret fra sig?
– Det kan du bide din blyant i stykker på. Jeg skal ikke være bestyrelsesformand på samme måde, som man har set det i visse andre bladhuse. Rollefordelingen er klar og har været det lige fra begyndelsen. I forhold til tidsplanen er vi foran, og det skyldes, at vi fungerer sammen. Hvis ikke vi gjorde det, så har der i de forløbne måneder været masser af mulige show-stoppere, siger Jørgen Ejbøl.

Sejrherre

Nu kunne kronen på værket også være udtryk for, at han har sejret efter at have været chef for den eneste reelle opponent til Berlingskes dominans i dagblads-branchen. Op gennem 90’erne udvidede Berlingske-koncernen med bestyrelses-formand Ole Scherfig i spidsen til stadighed sin interesse-sfære ved at købe sig ind i en række lokale dagblads-virksomheder samt etablere alliancer med andre. Men Jyllands-Posten ville med Jørgen Ejbøl i spidsen ikke a cceptere spillereglerne, og avisen så ud til at være næsten alene mod hele resten af branchen. Det var dog Jyllands-Posten, der voksede og voksede, blev Danmarks største avis, og få har præget branchen som Jørgen Ejbøl. Efter fusionen med Politiken og sprængningen af annoncesamarbejdet Metropol, er Berlingskes dominans med et slag brudt. I stedet repræsenterer fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken dynamikken i markedet.
Jørgen Ejbøl slår dog billedet hen.
– Berlingske har nok selv haft en opfattelse af, at de havde større greb om dagblads-branchen, end de reelt havde. Kig på de virksomheder, de har købt, og fortæl mig hvilken styrke det giver dem i dag. Sandheden er, at de er presset på alle områder, og at deres handlemuligheder er få. Vi har egentlig aldrig følt os omringet, og har tværtimod følt en betydelig frihed.
– Da jeg tiltrådte i 93 var Jyllands-Posten i en klemme. Hvis vi skulle være en national avis, så måtte vi stræbe efter at blive landets største – eller i hvert fald næststørste avis. Alternativet ville være at blive en regional avis, og så ville historien i dag se helt anderledes ud. Men hvis Jyllands-Posten skulle vækste så var vi nødt til at kæmpe for det og derved tirrede vi nok mange. Dengang var der en udbredt revir-tankegang i branchen. Man holdt sig til hver sit område, og vi sprængte disse rammer, siger Jørgen Ejbøl.

Fortjener en medalje

Og så kommer der en konstatering, der ligner noget i retning af ”en krone på værket”.
– Hvis ikke Jyllands-Posten op gennem 90’erne havde været i opposition, så ville Berlingske have haft en uhørt stærk position på markedet – og den ville have været så stærk, at selv Politiken kunne have fået problemer med den. I virkeligheden burde vi have en medalje. Men det får vi nok ikke.
Jørgen Ejbøl bryder sig ikke meget om at tale om dagblads-krig. For ham er det ganske almindelig konkurrence, hvor hvert bladhus må definere hvilke forretnings-metoder, der kan fungere. At tale om særligt ublu konkurrence-metoder der alene sigter på at udmarve ko nkurrenterne økonomisk er noget vrøvl.
– Fusionen har et mål. Vi ønsker flest mulige læsere og flest mulige annoncer. Det kan godt være, at vi er kommet ind på områder, hvor andre er blevet fornærmede. I stedet kunne man også fokusere på, at vi starter nye lokal-aviser, som er kvalitets-prægede. Desuden vil jeg sige, at Berlingske-koncernen aldrig selv har holdt sig tilbage. De har altid betragtet det som deres naturlige ret at købe aviser, hvor det passer dem. Når de køber Århus Stiftstidende, så er det ikke for pluralismens og Århus Stiftstidendes skyld. Det er for at ramme Jyllands-Posten ved at gå på strandhugst i vores kornkammer, og selvfølgelig reagerer vi. Hvordan ville Berlingske reagere, hvis nogen forsøgte at starte en ny Berlingske Tidende i København. Urban giver vel svaret på det spørgsmål, siger Jørgen Ejbøl og henviser til, at han i sin tid sagde, at købet ville blive Berlingske-koncernens Vietnam.
– Nu kan man altid diskutere terminologien. Men prøv at se, hvordan det er gået. Vores aktivit et i Århus er overskudsgivende, så den kører bare videre.
Jørgen Ejbøl vil ikke karakterisere den dialog med Berlingske, som han havde i en periode op til for et år siden, som en fejl, selvom det aldrig lykkedes at opnå en dybere forståelse
– Det kan godt være, at vi er blevet opfattet som aggressive, men vi har aldrig været mod samarbejde, hvis det giver forretningsmæssig fornuft. Men det skal være ligeværdig og ikke til en hvilken som helst pris, siger Jørgen Ejbøl.

For mange medier

Han er i bund og grund ikke forundret over, at der er så hård en konkurrence-situation på det danske mediemarked.
– Der er for mange medier. Hvis du ser på, hvor mange medier, danskerne har til rådighed i forhold til landets størrelse, så finder du ikke mange lande i den vestlige verden, der er lige så tæt dækket. Når du lægger alt sammen, så er der mange gange flere medier end i et område som f.eks. Chicago. Det er helt grotesk. Og det er forklaringen på, at konkurrencen er så skarp. Men det er nødvendigt med en vis sanering, og den er da også i gang. Den skarpe konkurrence presser økonomien hos alle og svækker mulighederne for at investere i produkternes kvalitet. Der er næppe tvivl om, at der vil blive færre dagblade. Men man kan ikke entydigt sige, at det blot er dagblade, der er for mange af, siger Jørgen Ejbøl og tilføjer, at fusionen mellem Politiken og Jyllands-Posten netop tager sigte på at forbedre produktions-økonomien.
At få fusionen på plads er en af de store opgaver for ham lige nu.
– Det gælder for os om at få fusionen hurtigt og effektivt på plads, så vi kan spare nogle lærepenge. Og heldigvis er vi foran tidsplanen. Dernæst ser jeg en fremtid, hvor jeg får mulighed for at beskæftige mig med andet end medier – uden at jeg dog vil komme nærmere ind på hvad.
– I december måned var det sandhedens øjeblik, da fusionen skulle endelig godkendes. Og jeg må sige, at jeg er utroligt veltilpas med situationen. Det er en kolossal gave at kunne bevare en meningsfyldt post samtidig med, at jeg slipper ud af den dagl ige rutine. Jeg befinder mig et andet sted i mit liv end Lars, og derfor har rollefordelingen altid været helt oplagt. Jeg har beskæftiget mig med trykte medier siden jeg var 14-15 år, men for et par år siden blev jeg syg, og det giver anledning til en del tanker og overvejelser omkring andre muligheder. Men jeg har dog hele tiden gerne villet beholde en væsentlig plads, siger Jørgen Ejbøl.
Og derved blev fusionen måske alligevel kronen på værket? Og dog.
– Jeg synes, det er en stor glæde at være med til at skabe noget nyt. Og jeg forventer, at der er endnu større ting i vente, som jeg også skal være en del af. Der er allerede kommet nogle nye intiativer, men der kommer mange flere, siger Jørgen Ejbøl.
At kigge tilbage og nyde en præstation er ikke ham.

Artikel 2:

Gyldne muligheder for dagbladene
Godt indhold er der fortsat et marked for. Derfor er en af dagblads-branchens store udfordringer at få beskyttet sit indhold.

Godt indhold er der altid et marked for. Derfor er dagbladsbranchens store udfordring to ting: at udvikle sig indholdsmæssigt. Samt at få styr på beskyttelsen af rettighederne. Men kan branchen det, så ser Jørgen Ejbøl en gylden fremtid for dagbladene.
– Mere end noget andet har det i en række år været dagbladenes selvforståelse, det har været galt med. De har mistet troen på sig selv og optrådt selvudslettende. Og de nuværende konjunkturer har ikke gjort det bedre. Der er tale om en nedgang, hvor man måske skal helt tilbage til 30’erne for at finde noget tilsvarende, siger Jørgen Ejbøl og tilføjer, at godt indhold fortsat er et godt produkt..
– Se på bog-markedet. Har du en Harry Potter, så kan du sagtens sælge bøger i stakkevis. Der gælder det samme for dagbladene. Der sker godt nok en strukturel udvikling bl.a. som følge af internettet, og derfor skal vi have kræfterne til at opdatere indholdet. Det indebærer, at vi skal have styrken til at kunne tiltrække og fastholde de mest kreative medarbejdere, som der vil være skarp konkurrence om. Der er ganske enkelt ikke talent nok ti l det antal medier, der er i Danmark. Men evner vi at udvikle os, så har dagbladene en lys fremtid. Mediet er i særklasse, når det gælder hurtighed og overskuelighed, og vil eksistere mange år frem i tiden.
Jørgen Ejbøl glæder sig samtidig over de positive effekter af fusionen mellem Politiken og Jyllands-Posten.
– Fusionen har styrket troen på fremtiden, og har trukket kolossale kræfter op til overfladen, siger Jørgen Ejbøl.
Han ser desuden internettet som en fordel for dagblads-branchen. Han er dog samtidig dybt skeptisk over for måden nettet bliver anvendt på i øjeblikket.
– Jeg er forundret over den attitude, som en del mennesker og virksomheder udviser. De optræder helt uden skrupler som rene parasitter. De siger, at nettet er gratis, men den terminologi har jeg aldrig forstået. Det er kun gratis, fordi nogen betaler for det. Jeg har ikke noget imod at indhold kører rundt i medierne – men så skal det være mellem virksomheder, der alle bidrager. Dagbladene er den primære fødekæde til meget indhold, og derfor er en af branchens helt store udfordringer at finde en løsning på, hvordan vi kan beskytte vores indhold. Det gælder ikke kun internettet. Jeg så morgen-tv forleden, hvor de åbenlyst sad og bladrede i aviser, mens de refererede historier, siger Jørgen Ejbøl. fin