Politikens koncernchef, Lars Munch, har her til formiddag i et brev til alle medarbejdere bekræftet, at der foregår drøftelser om samarbejde med Jyllands-Posten. BT har her til morgen skrevet, at de to bladhuse vil fusionere. Lars Munch bruger udtrykket, at de to bladhuse drøfter et “vidtgående samarbejde”.
Samtidig understreger han, at det er en forudsætning for begge parter, at både Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet fortsætter som selvstændige redaktionelle organisationer og at bladenes uafhængighed sikres.
Også Morgenavisen Jyllands-Posten bekræfter, at de to bladhuse drøfter et vidtgående samarbejde. Derimod er det ikke rigtigt, som anført i dagbladet B.T., at Jyllands-Posten i fremtiden vil blive styret fra København, understreger Jyllands-Postens chefredaktion og direktion. Der er bestyrelsesmøder i både fonde og aktieselskaberne i dag og i morgen. fin