Danish News in English vil fremover være at finde på www.jp.dk, og opdateres dagligt med de danske begivenheder, som vil interessere et internationalt publikum i eller uden for Danmark.
Samarbejdet og websiden er en konsekvens af den voksende internationale interesse for danske nyheder. Nyhederne vi blive produceret og leveret af The Copenhagen Post, der siden 1998 har været Danmarks eneste engelsksprogede avis med danske nyheder. Ud over den ugentlige trykte udgave er The Copenhagen Post i dag hovedleverandør af danske nyheder på engelsk til offentlige og private kunder.
Samarbejdet mellem Jyllands-Posten og The Copenhagen Post er indgået på baggrund af et længerevarende uformelt samarbejde.