”Efter at Jyske Bank for et års tid siden revolutionerede indretningen af sine 120 filialer, har banken genereret en storm af presseomtale og fordoblet sin kundebase”, lyder det på AdAges hjemmeside. 
Det er branding-guruen Martin Lindstrøm, der har set nærmere på bankens måde at markedsføre og profilere sig på, og han fortæller i sit lille spot bl.a. om hvordan visualisering af bank-produkterne og filialernes anderledes indretning har spillet en betydelig rolle i udviklingen strategien sidste år.
Han beskriver ligeledes atmosfæren og arkitekturen, der ”nærmest minder om en upscale coffee shop med aviser og magasiner, lænestole og cappuccinoer.”
Og det er alt sammen et led i en plan om at genopfinde bankfilialen som ”the third place” – nøjagtig ligesom Starbucks i USA, hedder det i video-klummen.
Martin Lindstrøm uddrager tre læringspunkter af Jyske Banks nye stil.

  1. Definer dit brands kerneværdier og lad dem gennemsyre alt, hvad du gør og siger.
  2. Efterlev brandets værdier i alle aspekter af din forretning.
  3. Gør dit brand anderledes end konkurrenternes – og skab opmærksomhed.

Og således er landets tredjestørste bank fra ”a little place on earth” også kommet på amerikanske marketing-læber.
sit

Se videoklummen om Jyske Bank