BLOG: I tv-dokumentaren ”I Skattely” udgiver en DR-journalist sig for at være forretningsmand. Og af skjulte tv-optagelser fremgår det, at en højtstående medarbejder i Jyske Banks schweiziske afdeling rådgiver denne forretningsmand om, hvordan han kan undgå at betale skat i Danmark.
Men udsendelsen er misvisende, fordi DR har skåret hele 11 timers optagelse ned til 11 minutter, mener Jyske Bank. Banken har derfor nu både politianmeldt DRs journalister og via sin advokat skrevet et brev til DRs øverste ledelse med et krav om, at alle optagelserne til udsendelsen bliver lagt frem.
Strategien er utraditionel, fordi krisekommunikation – hvis virksomheden vitterligt har et problem med sit omdømme – jo normalt tilsiger, at man beklager og dermed kommer videre i teksten.
De seneste år har været så fulde af mediekriser, at krisekommunikationens grundbog for længst er blevet læst på direktionsgangene. Der er normalt tre principper: En topleder må tage ansvar for problemet og dets løsning. Toplederen skal fortælle sandheden, hurtigt. Tonen skal være empatisk og aktiv, hverken benægtende, tøvende eller aggressiv, som i det konkrete tilfælde.
Krisehåndteringen skal altså forholde sig til omdømme.
Et godt omdømme er guld værd. Og de fleste forskere og praktikere er enige om, at en krise truer en virksomheds symbolske kapital – image, omdømme eller legitimitet. Så målet med krisekommunikation er normalt at få krisen overstået hurtigst muligt samt beskytte – eller måske endda forbedre – virksomhedens omdømme. Når krisen eksploderer, sætter medierne ofte lup på alt, hvad virksomheden siger og gør. Og hvis virksomheden ikke formår at håndtere krisen kommunikativt, risikerer problemerne at ende i en kommunikationskrise – en dobbeltkrise – som overlejrer og accelererer den oprindelige krise.
Det afgørende spørgsmål for Jyske Bank er i den forbindelse ikke, om man har ”ret”. Det handler om, hvordan man fremstår i….