Første kvartal var bedre end sidste år, men ikke nær så godt, som analytikerne havde forventet. Sådan kan Jyske Banks kvartalsregnskab sammenfattes.
Det blev til et overskud efter skat på 146 mio. kr. i årets første tre måneder.
Sidste år fik man et nettooverskud på 130 mio. kr., men analytikerne havde ifølge Ritzau Finans ventet en fremgang til 195 mio. kr.
Trods analytikernes tvivl overvejer Jyske Bank at afgive købstilbud på Amagerbanken af 2011 A/S eller dele heraf. Det fremgår af dagens regnskab fra banken. På opfordring fra Finansiel Stabilitet har Jyske Bank analyseret og vurderet de sunde dele af Amagerbanken, lyder det.
Børsen.dk.