Trafikforskere har opstillet beregninger af, hvad det koster samfundet, at veje og baner ikke har den nødvendige kvalitet og kapacitet. Det kræver generaliseringer i beregningsmetoden, da det er umuligt at spørge hver mand hver dag. Men hver især berøres vi dagligt af trafikale komplikationer til fods, til hjul, på nettet og i telefonen. Som grus i urværket sinker og skrammer forsinkelserne vores liv og virke og udgør tilsammen en sum af komplikationsfaktorer, der får folk til at drømme om at tjene penge på at sælge visionen om det enkle liv.
At det tager 20 minutter at nå igennem til telefonselskabet er ikke blot en vittighed, det er også en anonym grådighedsfonds ekspropriation af 1/3 time og et antal kroner. Omvendt ville tilsvarende telefonventetid føles som luksus ved henvendelse til den møbelkæde, hvis navn er redaktionen bekendt. Netop inventar til selvsamling kan fremkalde en komplikationsfaktor, der går op i rødt felt.
At det kun tager fe m minutter at handle i en lavpris-selvbetjeningsbutik er næsten sandt, så længe kassekøen er under kontrol. Hvis ventetiden overstiger handelstiden, er købsoplevelsen negativ, medmindre man finder det interessant at iagttage sine medmennesker og deres forbrugsvalg.
Produkter, der viser sig defekte, er en lurende fare. Ingen kunne forestille sig, at den tyske bil eller japanske computer måtte tilbagekaldes. For mærkerne er det et bittert prestigetab, og forbrugerne gyser ved tanken om en bil- eller bordbrand. Besværet med at undvære, indlevere og afhente og på ny opbygge tillid til de pågældende højteknologiske redskabers nytteværdi belaster den enkeltes komplikationsindex.
Forviklingerne kan begynde fra morgenstunden. Hvis løftet hedder morgenavis inden kl. 6,30, nytter det altså ikke, at leveringen finder sted nogle timer senere. Den besvegne abonnent mister den nyhedsopdatering, som er væsentlig for den løbende vurdering af alt muligt, og det volder vanskeligheder at opnå personlig kontakt med en servicem edarbejder, for der meldes optaget, og ventestemmen anbefaler internetreklamation. Fagforbundet 3F profilerer sig med 24 timers personlig telefonrådgivning, hvilket virker servicemindet og er en hjælp til medlemmer med skæve arbejdstider. Her ser vi i det mindste en erkendelse af, at telefontrafikken skal gøres smidig.
Indenfor den hårdt plagede kommunale sektor er det blevet almindeligt at indføre ekspeditionsfri dage til interne møder uden klienternes forstyrrende indblanding. Callcentre med korttidsmodnede medarbejdere opfattes af publikum som utilstrækkelige og upersonlige. Hvorfor må almindelige kunder ikke ringe direkte til deres bankfilial?
De K-faktorer, der knytter sig til nettet, kan virke særlig voldsomme. Mens det er muligt med lidt øvelse at læse og forstå en DSB-køreplan og fange aflysningerne på informationstavler eller SMS, er de servernedbrud, kabelfejl og SPAM, der skamferer vores Pc’er, giftige kilder til misfarvning af humøret hos homo modernicus ”for hvem internettet er blevet en integr eret del af centralnervesystemet”, som der sikkert vil stå i Forenklingskommissionens rapport i 2009.
Strømafbrydelser henhører under de uafvendelige plager, der lejlighedsvis rammer det teknologidrevne menneske. Forleden var Tokyo lammet i tre timer. Det kan jo ikke kompenseres, skønt forbrugerne har krav på at få hvad de har betalt for. Det er blot et spørgsmål om fortolkning af resourcebehovet, jævnfør DSB’s nye drifts–forstyrrelses–erstatnings–strategi og Post Danmarks lukning af kontorer. En herværende kæde af selvbetjeningsbutikker søger selv at dæmpe K-faktoren ved at opfordre kunderne til at bede om at få åbnet en ny kasse, hvis køen overstiger seks personer. Ikke alle bryder sig dog om at påkalde sig opmærksomhed ved at øge den i forvejen travle butiksassistents K-faktor.
Fremtidens varer og tjenstydelser skal være let tilgængelige og lette at betjene, medmindre det skal være morsomt at finde og nyde (fx udflugt til gårdbutik eller bryggeri), og det er jo frivilligt og derfor ikke omfattet af defin itionen på K-faktoren:
”Aktivitetsreduktioner og undladelser, der forårsages af udefra kommende forsinkelser, overføres til næste led i transaktionskæden og fremkalder en total sum af ineffektivitet, fordelt variabelt på det enkelte individ i forhold til dennes generelle indsats”. Det sidste betyder, at det er surt for damen i frakken og de ventende børnebørn, men næsten uden betydning for samfundets interaktion, at bussen først kommer igen om en time.