Onsdag vil den danske virksomhed Danfoss ifølge Børsen sætte en danmarksrekord, som virksomheden garanteret helst havde været fri for.
EU-Kommissionen vil på et pressemøde afsløre, at Danfoss får en gigantisk bøde på mellem 600 millioner kroner og 700 millioner kroner for at have deltaget i global kartelvirksomhed på markedet for kompressorer.
Danfoss har tirsdag ingen kommentarer, men har tidligere sagt om sagen.
– Det er på alle måder en pinagtig og ubehagelig sag, og meget langt for vores grundlæggende værdier, lyder kommentaren fra Danfoss’s topchef Niels Bjørn Christiansen.
Bøden kommer ikke som en overraskelse. Danfoss afsatte 720 millioner kroner til bøden i sit seneste halvårsresultat, som blev offentliggjort i oktober.
Danfoss er i forvejen blevet idømt en bøde i USA på 16,5 millioner kroner, fordi Danfoss’ tyske datterselskab, Danfoss Flensburg GmbH i perioden fra oktober 2004 til 2007 indgik ulovlige prisaftaler med konkurrenter på det amerikanske marked for lette kommercielle kompressorer.