Danmark kan få en betydeligt bedre konkurrenceevne, fastholde flere job og få en større velstand, hvis vore industrivirksomheder blev bedre til at spare på vand, jern, kobber, brændstof, plastik og stribevis af andre ressourcer.
Det viser en ny analyse fra Copenhagen Economics, som er udarbejdet for Erhvervs- og Vækstministeriet ifølge Berlingske Business.
Det er så meget som fem til 11 milliarder kroner eller et sted mellem ni og 19 kroner per arbejdstime i industrien, der kan spares, hvis danske virksomheder blev lige så effektive som erhvervslivet i Tyskland og brugte eksisterende teknologi mere optimalt på at nedbringe deres forbrug af råvarer.
Berlingske Business