Københavnere, der har passeret Rådhuspladsen de seneste to dage, har kunnet opleve en transformation af format.
Kunstneren Kristian von Hornsleth har nemlig haft frie tøjler som aktør i Rådet for Større Færdselssikkerheds kampagne, der skal få voksne cyklister til at bære hjelm.
Det er reklamebureauet TBWA, som har ageret kreativt lokomotiv på kampagnen.
– Det er altid svært at ændre en holdning med en kampagne – for ikke at tale om at ændre en adfærd. Vi er ikke ude for at sælge et produkt, men vil bryde ind i folks liv, og så vil vi endda have en hjelm ind i deres i forvejen travle hverdag, siger kontaktdirektør Lennart Christensen, TBWA.
– Det er en opgave, som den sædvanlige tur rundt på mediepaletten har svært ved at løse. Her kan media arts noget, som traditionelle medier ikke kan, fortsætter han.
Lennart Christensen understreger, at udfordringen var at skabe en involvering i kampagnens budskab frem for at informere via de traditionelle kanaler, og at det derfor blev valgt at lade kampagnen handle om stil og design i stedet for at løfte pegefingeren.
Mediet skaber interaktion
Han forklarer, at en media arts-kampagne skabes, udvikler sig og lever i selve mediet og udnytter mediets præmisser optimalt.
– Vi har monteret tusser på outdoorplakater rundt omkring i landet, så man selv kan designe en hjelm lige der på gaden – endnu et eksempel på, at vi inviterer publikum indenfor og lader dem være medskabende. Det er media arts, siger Lennart Christensen.
Et andet af omdrejningspunkterne i kampagnen har været hjemmesiden minhjelm.dk, hvor brugere har kunnet designe deres egen cykelhjelm, og hvor stemmer afgør hvem der hver uge vinder et års cykellapning. Det har 6.000 indtil videre gjort.
Den endelige vinder, der kommer en tur til New York, udvælges af den række af kunstnere, hvis hjelme har været solgt i Netto
Designerne er Mads Nørgaard, Jørgen Simonsen, Katvig og Molokids.
Kristian von Hornsleth er ikke den første kunstner, der har malet med den store pensel. I sidste uge malede kunstneren Basco5
et stilladsbanner på Magasins facade i Århus.
Trygfonden har tildelt midlerne.