Ogilvy-familien har fået en ordentlig fisk på krogen. Den amerikanske logistikvirksomhed UPS har nemlig lagt sit globale budget i hænderne på David Ogilvys legendariske bureau.
På europæisk plan er Ogilvys Stockholm-kontor favorit som leadbureau, mens københavner-afdelingen ikke er med i kapløbet.
Det fortæller Ogilvys danske landechef, Jimmy Schougaard til Markedsføring.
– Det er naturligt, at svenskerne er involveret i den stund, at Ogilvy har haft DHL, og har DHL indtil årets udgang, og der har Stockholm været europæisk lead. Så de sidder med en klækkelig erfaring. Vi kommer nok til at blive inddraget en lille smule. Hvis vi tager DHL som pendant, har vi hjulpet med tilpasning til det danske marked, men i meget lille skala, siger Jimmy Schougaard.
UPS’ marketingbudget forventes i 2010 at være på cirka én milliard kroner.