Der er alvorlig uro i Fona, som er på vej med et underskud på 100 mio. kr. for regnskabsåret 99/00, fortæller Børsen. Underskuddet skyldes dels 50 mio. kr, i investeringer i TeleFona samt 25 mio. kr. i tab i forbindelse med indkøring af et nyt edb-system. Adm. dir. Frank Henriksen er blevet fyret og erstattet med svenskeren Lennart Nylander, som før har ryddet op i bl.a. Mercedes og Nissan. Viceadm. dir. Henrik Engel, som før skulle referere direkte til bestyrelsen, skal nu referere til den nye topchef. Underskuddet har udløst to fyringsrunder, og nu meldes der om kraftig uro i kæden, hvor bl.a. anonyme brevskrivere i mails advarer ledelsen mod at fortsætte nedskæringerne. TeleFona har kostet at etablere, men Lennart Nylander melder dog om, at selskabet snart er oppe på 80.000 kunder. fin