BLOG: I mit job som rådgiver i Komfo kommer jeg rundt til en del virksomheder, store som små. Ingen tvivl om, at man ”derude” har fundet ud af at sociale medier er noget, man bør tage alvorligt, og der bliver ansat social media-folk i stor stil. Universiteterne udklækker også den ene højtbelæste kommunikationskandidat efter den anden, der har skrevet speciale om sociale medier, så vejen burde være banet for danske virksomheders succes på sociale medier.

Desværre oplever jeg lidt for ofte, at det ikke er tilfældet. På det operationelle og taktiske niveau er kompetencerne ofte til stede, men det strategiske niveau bremser ofte udviklingen.

Social media manageren og jeg brainstormer, kommer på sjove, relevante og værdifulde idéer og har en fest med det. Jeg kan se engagementet og karmaen komme ræsende ind på kundens Facebook-side for mig, og vi har sammen udtænkt en skarp Facebook-annonceplan, som vil bakke det hele op og sikre ROI.

Men så bliver det alvor. ”Hmm, gad vide hvordan jeg skal sælge den ind til chefen? Jeg tror ikke, han går med på den…”. Stemningen daler, og vi går til plan B, som ender med at blive lidt…