GoPro lancerede for fire år siden kampagnen “Be a Hero”, der blev banebrydende for virksomheden og dets brand.
Til at begynde med lavede GoPro en serie af videoer med en række mere eller mindre kendte ekstrem-sportsudøvere, der udfoldede sig i deres rette element.
Efterfølgende opfordrede de forbrugerne til at lave sine egne ekstreme videoer, der også viste, hvad et førstepersonskamera virkelig kan tilbyde: en meget subjektiv oplevelse af noget objektivt.
Ved at interagere med forbrugerne skabte GoPro lynhurtigt et viralt netværk af forbrugere, og GoPro formåede på tre år at blive den største kanal på YouTube.
Således optages der nu hver dag 6.000 nye videoer, alle skudt med GoPro kameraet, og de bedste af disse uploades med et lille tag i toppen i forsøget på at finde den nye ”GoPro Hero”.
2.5 mio. abonnenter
YouTube-kanalen har derfor massiv trafik med over 2,5 mio. subscribers, hvilket også har generet en svimlende trafik til hjemmesiden, der er besøgt af 521 mio. forbrugere.
Ved denne kampagne og de massive fordele de mange virale videoer førte med sig, har GoPro ikke blot skabt enorm brand awareness, men i lige så stor grad skabt en loyal og engageret kundebase, der på daglig basis, meget personligt, interagerer med brandet.
Hatten af for GoPro for virkelig at fange essensen og potentialet ved deres produkt og få deres eksponeringsmuligheder segmenteret.
Når man ser videoen herunder, så er det ikke svært at forstå, hvordan GoPro har fået skabt denne buzz omkring brandet.
Be On og Markedsføring ønsker alle jeres indre helte en glædelig jul.