Vi skruer tiden 8,5 år tilbage i tiden for at finde en af de helt store klassikere, som i den grad viste, hvad internettet har at byde på.

Opskriften var sjældent set før, og inkluderede intet ringere end et stillestående kamera, to nørder i kitler, 202 liter Diet Coke og 523 Mentos.

Det tog da også de to kittelklædte 137 forsøg at få det hele til at gå op i en højere enhed, med da det gjorde, var resultatet enestående.

Det observante læser vil nok allerede nu have regnet ud, hvordan Mentos og Diet Coke komplementerer hinanden, hvilket de to hovedpersoner i videoen fuldt ud udnyttede.

Videoens underholdningsværdi samt de over 17 millioner views, er dog ikke det, der gør den helt særlig.

Det særlige ved videoen var, at hverken Mentos eller Coca Cola vidste noget om den. Det gør videoen til en af de til dato bedste beviser på, at brands i vores tidsalder ikke har kontrol over deres online færden, da alle og enhver kan lave content og dele det med hele verden.

Det har dog højst sandsynlig ikke resulteret i røde tal på bundlinjen for hverken Coca Cola eller Mentos, hvilket gør videoen til en case i verdensklasse.