For tre klip siden udøste jeg edder og gift over de dumme svin, der nat efter nat møgede min mailbox til. Nu kan jeg beskrive problemet i datid. Min jammer gjorde så stort indtryk på en læser, at han tilbød sin assistance. Og flux – jeg er nede på under et styk spam pr. uge, så det må siges at være en effektiv kam. Besparelsen i tid, ærgrelser og kapacitet er mærkbar, således at min kontorlivskvalitet – my offices are my castles – er hævet, og jeg vil kunne forblive længere på arbejdsmarkedet og undgå at belaste samfundet med krav om efterløn. Heldigvis, da jeg ikke er omfattet af denne velfærdsordning, der blev indført af Svend Auken for at få flere unge ind på arbejdsmarkedet. En kriseforanstaltning, der for længst burde være afskaffet uden klynk og jammer. Tanken om at modtage offentlige ydelser for at blive væk fra skrivebordene fylder mig personligt med kvalme.
Internetcentralerne er begyndt at mumle om centrale filtre, der kan frelse det geniale kommunikationssystem. I 2003 udgjorde mængden af spam godt 20 pct. af Internettets trafik. Året efter var den oppe på 90 pct., men er nu nede under 70 pct. Helt ærligt: Hvorfor har disse udbydere slumret så længe? Man skulle da tro, at det selskab, der garanterede brugerne en beskyttelse, ville blive belønnet med kundetilgang.
Teknologien er blevet bedre, og modtagerne klogere. De sender ikke bare deres kredit- og kontonumre til den vestafrikanske arving til en olieformue, der lige mangler en parkeringsplads til 17 millioner dollars, som han gerne vil dele med et hjælpsomt medmenneske. Spamsvineriet er baseret på, at en kvart promille af en million internetadresser er så naive, at de reagerer positivt. Hvis denne minoritet af naive mennesker også smuldrer, så kan det ikke længere betale sig.
I Danmark har telefonselskabet Debitel, der stadig skylder mig 88 kr. efter at jeg løb skrigende bort fra deres fakturacirkus, fået en smasker af en bøde på 2 millioner kroner for at sende uopfordrede henvendelse r. Fryd! Vi er på vej mod amerikanske retstilstande, hvilket man på dette punkt kun kan glæde sig over.
Den 10. august blev American Online tilkendt en erstatning på 13 mill. USD i henhold til en antispam-lov fra 2003, der gør det muligt at beslaglægge spammernes værdier. En gangster, der valgte at samarbejde med myndighederne, kunne nøjes med at udlevere 75.000 USD i kontanter, guldbarrer for 20.000 USD og en gul Hummer H2. Værre gik det mr. Scott Richter, der smykkede sig med titlen Spam King. Han måtte ryste op med 7 mill. USD og finde sig i, at New Yorks skattevæsen gennemroder hans regnskaber for de sidste tre år. I staten Virginia blev en slyngel kastet ni år i tugthuset, og i Iowa er en anden bandit idømt en erstatning på 1 milliard USD for at have skabt ravage hos en internetudbyder.
Man skal ikke bagatellisere spam. Alene i USA ofres 3 mia USD på antispam-teknologi, og et analysefirma har beregnet skadevirkningen på verdensplan til 50 mia USD. Heri er velsagtens inkluderet den undergravende effekt, spam sammen med virus har på væksten i e-handel.
Nu til det positive. Der findes en medicin, og den virker. Da jeg i Markedsføring nr. 10 gav den hele galden, fik jeg en henvendelse fra Ebbe Heintze, Avalonia.net. Han ville gerne påtage sig at befri mig for den evige morgenrengøring af mailboxen og bevise, at det kan lade sig gøre. Jeg kendte ikke manden og virksomheden, men kunne mærke en oprigtig medmenneskelighed og havde derfor ingen betænkeligheder. I juni måned begyndte kuren, og siden er jeg nået ned på en enkelt spam om ugen, hvilket blot er hyggeligt og ingen skade forvolder. Avalonia garanterer, at mindst 95 pct. spam frasorteres. Jeg tror, at de er oppe på over 99 pct.
Selvfølgelig koster det noget, og man kan diskutere det rimelige i, at man af egen lomme skal bekoste et værn mod indtrængende fjender. Men det er alle pengene værd at befri sig selv for daglige ærgrelser og endda glæde sig over, at Spam King og andre kæltringe ikke kan trænge igennem med falske bankbreve om, at min låneansøgning er imødekommet, og at jeg blot behøver at sende nogle få data.
Bill Gates lovede i 2004, at spamproblemet ville være løst om to år. Lad os se resultaterne, så alle Microsoft-licenstagere automatisk spambeskyttes. Han var inde på, at det ville lette sagen, hvis man betalte en ganske lille porto for hver mail. Hertil er kun at sige: Hold nallerne væk, Bill, du har allerede raget nok til dig.