“Nytænkning giver arbejdsstyrke“ var titlen på Landsarbejdsrådets kampagne, der handlede om at forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet. Bag kampagnen stod konstellationen Image Selskabet – Grey Århus, som vandt den lukkede udbudsrunde i konkurrence med Young & Rubicam, Burson Marsteller og Bysted.
– Landsarbejdsrådet havde meget travlt, og derfor valgte man en lukket udbudsrunde med en snæver kreds af deltagere. Og det afspejler sig jo i rådets valg af bureauer, at det ikke var en reklamekampagne, man var ude efter. Men heller ikke en PR-virksomhed, fordi problematikkerne klart signalerede, at der også skulle massekommunikation til, fortæller Jesper Raabo, Image Selskabet.
– Som PR-virksomhed arbejder vi sædvanligvis med opinionsskabende ting, med beslutningstagere. Men når det gælder om at få et budskab ud til Maren i Kæret, er reklamebureauerne på hjemmebane. Vi kunne altså bidrage med den ene halvdel af kampagnen, men ikke med den anden. Derfor tog vi lige fra starten fat i Grey – og jeg indrømmer, at årsagen var ret pragmatisk: På grund af den korte tid, vi havde til at udvikle kampagneoplægget, var det praktisk, at vi ikke skulle over sund og bælt for at mødes, tilføjer han.
De to parter havde ikke erfaringer med fælles projekter, men fornuftsægteskabet udviklede sig hurtigt til et spændende og udviklende samarbejde.
– Denne type kampagner udbydes tit som reklamekampagner. Derfor kobles PR ofte på til sidst: Hov, vi skal da også have nogle PR-aktiviteter..for nu at fremstille det lidt karikeret. Men i denne sammenhæng var det os, der var med i udbudsrunden. Og os der fik opgaven, for teknisk set var Grey underleverandør til Image Selskabet. Derfor tror jeg, at magtbalancen mellem os blev lidt anderledes, end den plejer at være mellem reklamebureauer og PR-virksomheder. Også fordi vi størrelsesmæssigt er lillebror i forhold til Grey, vurderer Jesper Raabo, som imidlertid ikke kan dy sig for også at drille PR-branchen lidt.
– Har reklamebureauerne en tendens til at hægte lidt PR på i sidste øjeblik, har PR-branchen ofte lyst til at give sig af med ting, som man ikke kan håndtere optimalt. For eksempel at styre annoncer rent grafisk.

HVER SIN åRE AT RO MED
På grund af det voldsomme tidspres – en uge til at lave oplægget og godt tre uger til at udforme selve kampagnen – var skemaet stramt.
– Og jeg tror, at det var en væsentlig årsag til, at det gik så godt. Forløbet var så enormt stresset, at der simpelthen ikke var tid til fnidder. Vi sad der i samme båd med hver vores åre, og hvis vi ikke samarbejdede, men hver især blot roede med vores åre, ville vi være sejlet i ring. Og ikke i land, understreger Per Pedersen, Grey Århus.
Men begge parter har måtte sluge nogle kameler undervejs. – En fem-syv stykker, mener Jesper Raabo, som fortæller, at han oplevede store kulturforskelle mellem de to virksomheder.
– Vi optræder som regel i hvid skjorte og slips til møder, mens bureauets kreative foretrækker sorte læderbukser og T-shirts. Og vi er nok lidt mere nålestribede og embedsmandsagtige i vores tankegang – som PR-virksomhed har vi en tilbøjelighed til gerne at ville vise virkeligheden. Omvendt vil reklamebureauer som Grey gerne kommunikere gennem symboler og kommunikatorer. Det har så resulteret i en kombination, idet vi bruger symboler og kommunikatorer i kampagnen, men vi viser også virkelighedens verden. Dermed er vores styrker gået op i en højere enhed, forklarer han.
Groft sagt havde Image Selskabet kendskab til AF-systemet og arbejdsmarkedsproblematikkerne med i sin bagage sammen med ideer til kampagneelementer på dialog- og dokumentationsområdet. Mens Grey bidrog med evner til at folkeliggøre budskabet og viljen til at turde noget.

SAMME TEMA SOM KAMPAGNEN
– I virkeligheden drejede vores samarbejde sig om det samme tema, som kampagnen tager fat i: Nytænkning, at flytte grænser, at man overvinder udikkerheden, prøver noget nyt og oplever, at man opnår nogle fordele.
– Som reklamebureau oplever vi jo den traditionelle bureautankegang. Vi har en hammer, og derfor ser vi søm overalt. PR-bureauerne kommer med andre værktøjer, for eksempel en bidetang, og når man kombinerer de to værktøjer, kan der opstå noget frugtbart. Det har således været en meget lærerig proces, hvor det er lykkedes at skabe en væsentligt mere helstøbt og sammenhængende kampagne, end vi havde kunnet hver for sig. Såvel i den del, den almindelige forbruger ser, som det, man ikke umiddelbart får øje på: Kommunikationen til udvalgte dele af målgruppen, implementering i baglandet, o.s.v. Ting, som reklamebureauerne ofte glemmer, fordi de ikke er trygge ved dem, siger Per Pedersen.
Jesper Raabo betegner samarbejdet som en sjov, besværlig og udbytterig proces, som han personligt har fået meget ud af.
– Og det har ført mig frem til den konklusion, at stadig flere kommunikationsopgaver bør løses på den her facon. I et reelt teamwork, ikke bare som tilkøbsløsninger. Vi har selv flere kunderelationer, hvor der er eller vil opstå behov for en integreret løsning. Så kan man spørge, om det i virkeligheden ikke er Bergsøe-modellen, jeg taler så varmt for. Nogle kan naturligvis have fornøjelse af den løsning. Men jeg mener, at der er en strategisk pointe i, at vi er to virksomheder, som samarbejder ad hoc. Vi er uafhængige virksomheder, der kan danne netværk med hinanden eller med andre partnere, hvordan det nu passer bedst til den enkelte opgave. Og den frihed ligger der en styrke i.

LøSE FORHOLD – STøRRE INTENSITET
– Hvis man fører det over i kærlighedslivet har ad hos-samarbejdet de samme fordele som et one-night-stand: Det giver den enkelte løsning større intensitet, end hvis man sidder lårene af hinanden. Derfor er min anbefaling integrerede løsninger – ikke integrerede virksomheder. Vi vil altså ikke giftes med Grey, men gerne forloves, når lejlighed byder sig.