Danenergi står over for nye udfordringer i et liberaliseret elmarked og har i modsætning til sine konkurrenter, der forsøger at ramme alle kundegrupper, valgt at satse på de helt store el-kunder. Nemlig virksomheder med et elforbrug på mere end 200.000 kwh om året. Kampagnen, som går mod strømmen på markedet, er skabt af Copyright, og den vandt business-to-business kategorien i konkurrence med 12 andre kampagner.
– Danenergi har formået at sætte sig ind i målgruppen, frem for blot at kommunikere på prisen, som alle jo kan finde ud af. Det er et sobert stykke arbejde, kunde og bureau har lavet, fastslår dommer Christina Feldborg Rüsz, segment- og loyalitetschef hos Sonofon.
Hun lægger især vægt på kampagnens stærke strategiske fundament, som har betydet, at man har kunnet drive gode resultater i et meget komplekst marked.
– Der hersker jo helt nye forhold på markedet, som netop er blevet liberaliseret. Det betyder nye udfordringer for Danenergi, som gør et godt stykke arbejde med segmenteringen og med at tage udgangspunkt i kundens behov, siger Christina Feldborg Rüsz.
Danenergi har i forbindelse med kampagnen været gennem en større intern øvelse med at formulere værdier, vision og mission. Og det har udmøntet sig i ny papirlinjer, hjemmeside, logo og pay-off. Yderligere afslørede interviews med eksisterende og potentielle kunder i målgruppen, at deres eneste beslutningsparametre er pris og leverandørens troværdighed.
Derfor var det helt centrale for Danenergi at brande sig som en troværdig samarbejdspartner for kunderne i målgruppen.
Dm-aktiviteterne skulle således brande Danenergi og skaffe mødeaftaler med en af de otte senior sælgere, der blev hyret til lejligheden.
Resultaterne af den hidtidige indsats er meget lovende: 20-25 procent af emnerne ville gerne have et møde, og 10 procent af de besøgte emner tegnede faktisk kontrakt med Danenergi, tr ods stigende priser på markedet. Endelig har 97 procent af modtagerne oplevet kontakten som positiv, og det hjulpne kendskab i målgruppen er 80 procent.


Business-to-business:
Vinder:
Virksomhed: Dan Energi
Bureau: Copyright
Kampagne: Operation Handlekraft

Nominerede:

Virksomhed: BBDO
Bureau: BBDO
Kampagne: Find dine rødder

Virksomhed: BCI
Bureau: Globe Reklame
Kampagne: Move IT


Virksomhed: Dansk Shell
Bureau: Gorm Larsen & Partners
Kampagne: Shell Helix Grand Prix 2002

Virksomhed: FIH
Bureau: Kunde & Co. Brand Relations
Kampagne: FIH slår et slag for bedre overblik

Virksomhed: Nordisk Film Biografer
Bureau: Stagis
Kampagne: Popcorn

Virksomhed: Nordania Leasing
Bureau: Medialog/MRM
Kampagne: Blive klogere på finansiering

Virksomhed: Oracle
Bureau: BBDO
Kampagne: Balancegang

Virksomhed: SAP Danmark
Bureau: Ogilvy København
Kampagne: Skakmail

Virksomhed: Scania Danmark
Bureau: Williams Reklamebureau
Kampagne: Scanias Plakatkampagne

Virksomhed: Skandia
Bureau: Medialog
Kampagne: Det kan man ikke lav e om på

Virksomhed: Speednames
Bureau: Sepia Proximity
Kampagne: Fort Knox på nettet

Virksomhed: WorldCom Telecommunications
Bureau: Know How Reklame & Marketing
Kampagne: Kommunikation uden grænser