Det skal være slut med at dø af livmoderhalskræft i Danmark. Det vil Kræftens Bekæmpelse sørge for, og SF Film bakke op om.
SF Film vil nemlig donere tre kroner for hvert salg af 20 udvalgte DVD-film til kampagnen Vidunderlivet, der fordeler pengene mellem forskning, oplysning og rådgivning.
– Det gør vi, fordi vi som virksomhed gerne vil signalere et menneskeligt overskud og en social ansvarlighed over for de mange kvinder, der rammes af sygdommen, de mange unge kvinder der er i risikogruppe og deres pårørende, siger salgs- og marketingdirektør Thomas Schultz, SF Film.
– Det er desuden vigtigt at give vores medarbejdere noget at være stolte af, hvilket vi gør ved at fremstå som en virksomhed, der har overskud til at støtte en sygdom, som hvert år rammer 400 danske kvinder. Vi mener, at vi som en “stor” virksomhed må fremstå som et socialt ansvarsbevidst firma, og derfor støtter og involverer vi os i en god sags tjeneste.
DVD’erne koster den nette sum af 49,95, titlerne tæller blandt andre The Devil Wears Prada, Juno, Titanic ogVild med Mary, og de sælges blandt andet hos Arnold Busck, Bilka, Fona og på diverse tankstationer.