Annoncering i den danske dagspresse og uddeling af 100.000 eksemplarer af gratisavisen Malmö – Regionens smukke bydel, er blandt elementerne i en stor fælles kampagne som en række virksomheder lancerer overfor københavnerne her op til jul.
I Malmö har man længe diskuteret, at man bør have en kampagne som kan lokke de københavnske forbrugere over til Malmö. Hidtil har kun enkeltstående detailhandlere markedsført sig i København, men nu er man altså gået sammen for at finde et fælles koncept. Bag kampagnen står detailhandlernes medlemsorganisation Malmö Stad, Malmö Citysamverkan, Øresundsbrokonsortiet og Wallmans Salonger. Kampagnen er skabt af det danske bureau Monopol, der også har kontor i Malmö. nimb