FM-båndet lukkes ved udgangen af 2019, hvis minimum 50 procent af radiolytningen, herunder radiolytningen i biler, medio 2018 sker på digitale platforme.
Meget skal gå galt, hvis det ikke forholder sig sådan, og derfor er Kulturstyrelsen nu i luften med et udbud på en informationskampagne om skiftet.
Den skal være klar i første halvdel af 2015 og løbe indtil ultimo 2019, så der er tale om et langt sejt træk.
I første omgang handler det om prækvalifikation. Der er afsat 10,7 mio. kr. til indsatsen, og der er deadline for ansøgning til prækvalifikationen 13. november.
Vinderen skal bl.a.:
• Tilrettelægge informationskampagnen, herunder udvikle kampagneplan mv.
• Udvikle og eksekvere kampagnebrand, mediestrategi, kampagnematerialer og -aktiviteter.
• Udvikle og eksekvere presse- og kriseplan, herunder være talsperson for kampagnen.
• Koordinere samarbejdet mellem aktører fra medie- og radiobranchen samt ”andre relevante nøgleinteressenter”.
Du kan læse meget mere her.