Kampen om landets tv-seere er spidset alvorligt til. Landets tv-udbydere kæmper som aldrig før og forsøger at overgå hinanden i attraktive tilbud til kunderne. Også valgfriheden bliver større, så kunderne i stigende omfang kan skræddersy tv-pakker efter deres egne behov og ønsker – eller blot få de nuværende pakker billigere. Det skyldes digitaliseringen af tv-markedet, som allerede er godt i gang. Svenske Boxer, som administrerer det nye digitale tv-net, gik i luften i det meste af Jylland 1. februar, og med en ny konkurrent på markedet samt 500.000 nye potentielle kunder er andre distributører som Yousee, Viasat, Canal Digital og Stofa i fuld gang med at fiske i rørte vande med lækker lokkemad.
JP Erhverv s12