Forud for Super Tuesday i sidste uge udspillede sig en kamp i kampen om at blive set i forbindelse med den amerikanske histories hidtil største og mest omfangsrige supervalgdag. Det var de enkelte amerikanske staters kamp mod hinanden om ikke at drukne i massevalget, der foregik i over 20 stater på samme dag.
– Man kan forstå den enkelte stats fokus på at komme til at ligge på et tidspunkt, da der stadig er begejstring og entusiasme omkring primærvalgene. Når alt er overstået, opstår der et enormt hul, hvor det er svært for partierne at holde folks og mediers interesse inden præsidentvalget til november, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor og centerleder for CBS’ Center for Amerikanske Studier.
Denne slags destination branding-kamp er lige så gammel som USA selv. De amerikanske stater har internt kæmpet mod hinanden om magt og indflydelse – og frygtet hinandens magt og indflydelse – siden grundlægger-årene sidst i 1700-tallet.
Kampene truede med at splitte den unge union allerede inden, grundloven var underskrevet og ratificeret. Det meste af 1800-tallet bød således på regionale konflikter så som Borgerkrigen.
Læs mere i Markedsføring nr. 3, der udkommer i morgen, tirsdag.
sd