Skal man tro de engelske forbrugere, så bliver over 2/3 af forbrugerne lykkelige af mindst ét brand.
Det viser en undersøgelse foretaget af The Guardian, der helt uden svarmuligheder har bedt 2.141 voksne om at nævne et brand, de forbinder med lykkelige følelser.
Det gav over 600 forskellige nævnte brands.
– Brands kan gøre folk lykkelige. De kan påvirke folks velvære og være med til at gøre dem mere aktive i livet, fortæller Ozoda Muminova, der er såkaldt insider manager på the Guardian.
Øverst på listen over de lykkeliggørende brands hersker John Lewis med 8 % af stemmerne, mens Mark & Spencer placerer sig lige efter med 6 %.
Begge to står højere på de adspurgtes liste end velkendte brands som Tesco og Apple, der kommer ind på en tredje- og fjerdeplads.
Kunder og ansvar
Men hvad er så vigtigt, for at et brand får en stemme?
79 % af de adspurgte nævner, at en virksomhed skal kende og respektere sine kunder. Lige efter svarer 71 %, at brandet skal opføre sig ansvarligt overfor samfundet.
64 % mener, at virksomheden skal have et stærkt værdisæt, 62 % går ind for åbenhed og gennemsigtighed, mens 61 % mener, at det er ansvaret til miljøet, der er vigtigt.
Det er ikke alt, der falder i lige god jord hos forbrugerne.
Undersøgelsen viser også, at de ikke bryder sig om skatteunderdragelse, dårlig behandling af ansatte og negativ påvirkning på klimaforandringerne.
Du kan læse lidt mere undersøgelsen her.