Det digitale bureau VerticPortals har gennem en årrække udviklet onlineoplevelser for den danske skoproducent Ecco.
Senest har bureauet med ”The catwalk of life” skabt en helt ny måde for brugeren at interagere med Eccos produkter.
En dynamisk og realtids opdateret video giver brugeren nye muligheder for se hvordan Eccos sko ser ud i forskellige sammenhænge og situationer.
Den nye side er en del af onlineplatformen My World, My Style, My Ecco, der tidligere på året gjorde det muligt for brugerne at designe sko og plakater.
De mest kreative er blevet udvalgt og har over sommeren været på photo shoot i London for at vise verden, hvad personlig stil er for dem.
Førstepræmievinderen har fået sit design udviklet til en færdig sko, som kan købes online.
VerticPortals stifter og direktør Sebastian Jespersen siger om sitet:
– Løsningen er et rigtig godt eksempel på, hvordan et moderne brand skal kommunikere online med forbrugeren. Det sker på brugerens præmisser, med produktet i centrum, og ikke mindst skaber det en oplevelse for såvel den passive og aktive bruger.
VerticPortals har kontorer i København, New York og Singapore og beskæftiger i alt 90 medarbejdere.
Besøg Eccos interaktive site
her.