Kanal 5 må virkelig glæde sig over de seneste spillerkøb i spansk fodbold. Der er ingen tvivl om, at Jesper Grønkjær og Thomas Graversen i henholdsvis Atletico Madrid og Real Madrid betyder rigtig meget for seningen.
Ifølge Johan Boserup, direktør i medibureauet OMD; har Kanal 5 lavet et langt bedre rettighedskøb end de har haft mulighed for at forudse.
– I Grønkjærs debut mod Real Madrid toppede seningen med 122.000 seere blandt alle seere. I målgruppen Mænd 19-40 år var Kanal 5 oppe på en 17,6 procents-share. I Graversens debut i søndags trak Kanal 5 hele 188.000 seere i 2. halvleg og 157.000 seere i gennemsnit over hele kampen. Det er meget imponerende tal, især for Kanal 5, der ikke tidligere har fået helt lige så meget ud af sine rettigheder som konkurrenterne, siger Johan Boserup, der mener, at Kanal 5 er godt på vej til at lykkes med at skabe en kanal med film og fodbold.