Kanong

I fortsættelse af de kulturministerielle hitlister for dansk kultur strømmer det ind med supplerende ranglister. Designere, bøsser, gastronomer og andre interessegrupper har ladet sig gribe af selskabslegen. Det kan forudses, at der efter Anders Ands sejr over Elverhøj vil blive stillet forslag til udødeliggørelse af alt mellem himmel og jord. Hvad med chokolade? Toms Guldbarre, Succes (”Verdens fladeste frokostpakke”), Anthon Berg marcipanbrød, chokoladefrøen, Pernille og Senator (relanceret i 2005 som retroprodukter). Stor opstandelse: Hvor er Skildpadden, kattetungerne og Gala-Peter? Og hører bridgeblanding, brændte mandler og pålægschokolade hjemme i denne sammenhæng? Middagsretter, mayonnaisesalater og mælkeprodukter kan ligeledes rangordnes og fremprovokere folkelig debat. Det er vel den slags, vi har et fødevareministerium til at iscenesætte.
Reklamebranchen bør heller ikke holde sig tilbage. Også her findes klassikere, der som en del af den d anske kulturarv illustrerer den merkantile og folkelige baggrund for det 20. århundredes stadigt voksende udbud af vare- og tjenstydelser med deraf følgende vækst, velstand og velfærd. Der lægges ved udvælgelsen vægt på, at disse kommercielle budskaber er udtryk for kreativitet og snilde, og at de hver især har været med til at forme den tone og tanke, ofte tilsat et strejf af den humor, der har gjort Danmark til en de morsomste nationer i sammenligning med de dødkedelige lande, vi normalt sammenligner os med.
Her er ingen tid at spilde, heller ikke til nedsættelse af et sagkyndigt udvalg, der skal vælge og vrage mellem tusindvis af annoncer, tryksager, film, plakater og andre dermed beslægtede former for massekommunikation. Vi rykker!

1. Jeg vil hel’re ha’ en Star.

Til trods for, at arbejderkooperationens bryggeri Stjernen lukkede for snart 50 år siden, har de ironiske tegnefilm bevaret en central plads i den kollektive bevidsthed og anvendes úndertide som vignet i fjernsynstransmitterede underholdn ingskavalkader.

2. Rib-Rib-Ribena

En foregangskvinde indenfor kombinationen af husholdningskundskab og varereklame var Kirsten Hüttemeier, der formåede at gøre solbærsaftevand obligatorisk i kampen mod C-vitaminmangel og den deraf følgende risiko for skørbug.

3. Dandy kvikker bestandig

Sloganet er lige så mundret som det sukkerovertrukne nikotinfri tyggegummi fra Vejle, der i efterkrigsårene gik sin sejrsgang over store dele af kloden.

4. Adamas Cigaretter

En kombination af episodiske og anekdotiske dagbladsannoncer og emaljeskilte med den underfundige Adamas-mand vakte fra 1928 og en halv snes år frem bred opmærksomhed og gav anledning til dialog mand og mand imellem.

5. Ekstra Bladet tør – hvor andre tier

Formiddagsavisens ideologi udtrykt i seks positionerende ord, der understregede dens vision og mission.

6. Tuborg Julebryg

Med udgangspunkt i motivet fra bryggeriets julekort blev denne sæsonøl og den årligt tilbagevendende lancering en tradition, som i manges bevid sthed overskygger de gængse juleritualer.

7. Tuborgs grønne kampagne

Konsekvent og kunstnerisk grafik og musik placerede Grøn Tuborg i pilsnernes overhalingsbane til stor fortrydelse for lillesøsteren HOF.

8. Tuborg Squash

Den robuste danske folkekomedietradition inspirerede til en tv-kampagne, der i over ti år vendte et hensmuldrende sodavandsmærkes udvikling og blev en milepæl i dansk fjernsynsreklames første år.

9. Jeg er også gået over til Prince

Den vedvarende eksponering af kendte og ukendte personer gjorde filtercigaretten med den fulde tobakssmag til den mest solgte.

10. En god cigar styrker tanken

Den faglærte cigarsorterer og statsminister Thorvald Stauning støttede i 1930’erne en cigar fra Brdr. Svenssons fabrik, der bar hans navn.

11. Perletand

I biografreklamens guldalder var især Dirch Passer en eftertragtet frontfigur, som alene eller sammen med fx Kjeld Petersen kunne fremkalde sympati og salg. Han erindres også for det positionerende udsagn ”Ih – de er så flinke hos Fona”.

12. Det er Rich’s, der driks

I en nøjsom tid med begrænset købekraft og periodevis mangel på ægte kaffebønner blev det ristede cikoriepulver et nationalt samlingsmærke, understøttet af samlebilleder, som børn klæbede ind i oplysende albums.

13. Altid plads til en til, der bruger Rexona

Konsekvent gentagelse fik vendingen til at glide ind i dagligsproget som en talemåde, der fortsat er anvendelig i situationer, hvor mennesker (der måske ikke kender hinanden) skal finde sig til rette ved et bord, i et transportmiddel osv.

Hvorfor i øvrigt dette ”g” i overskriften? Udtaleformen høres lejlighedsvis som en forstærket anerkendelse af fx et objekt eller en plan og kan stå alene: Det er kanong! Ved at anvende den lydmalende form fremhæver den talende sin individualistiske evne til at nuancere talesproget. Og det er jo fjong.

Nærværende reklamekanon tilegnes i ærbødighed formanden for de kulturministerielle kanonkomitéer, professor og direktør Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Li tteraturselskab, i anledning af hans 60 års fødselsdag den 30. januar 2006.