To af de vigtigste mænd bag modeugen er havnet i åben konfrontation om penge, kunder, påståede kontraktbrud og en trussel om sagsanlæg.
Det skriver Berlingske.
Allan Agerholm, der er en af hovedaktørerne i modeugen, kritiserer skarpt en af sine hidtil vigtigste samarbejdspartnere om modeugen.
Det drejer sig om Christian Gregersen, der ejer modemessen Gallery. Agerholm og Gregersen har arbejdet sammen, fordi de står bag de to største modemesser, der – sammen med en tredje kaldet Vision – har udgjort det, som internationale indkøbere og danske brands kalder Copenhagen Fashion Week, som hvert år i februar og august trækker internationale modeindkøbere og opmærksomhed til København.
– Vi har forsøgt at opnå et forlig, men når man har en forhandlingspartner, som gentagne gange kommer med kreative versioner af sandheden til samarbejdspartnere og kunder, og når der samtidig er aftalebrud, så bliver man nødt til at tage konsekvensen af det, siger Allan Agerholm til Berlingske.
Berlingske