Amagerbankens storaktionær Karsten Ree vil sælge sine aktier i banken hurtigst muligt. Det forklarer han, efter at det er lykkedes banken at skaffe de 750 mio. kr., som det statslige skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, har krævet for at staten stiller med en garanti på 13,5 mia. kr., skriver dagbladet Børsen.
– Mine aktier i Amagerbanken er til salg. Det er klart, at jeg gerne vil af med dem. Jeg vil gerne have min sikkerhed i garage, siger Karsten Ree, der senere i går sagde til TV2 Finans, at han har fortrudt sin 800 mio. kr. store investering i Amagerbanken. ”Jeg ville ikke gøre det om. Det er mange penge at punge ud med og sige farvel til,” siger han.
Børsen side 28-29.