Søren Kaster overtager posten som formand for Public Relations Branchen efter Morten Grøn, der – som beskrevet forleden – er blevet direktør for Danish Design Association (DDA).

Public Relations Branchens bestyrelse har desuden fået Nikolaj Buchardt, kommerciel direktør i Geelmuyden.Kiese, og Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør i LEAD, som  nye næstformænd, lyder det i en pressemeddelelse.

Søren Kaster har været aktiv i Public Relations Branchen i fem år, først som medlem af bestyrelsen og igennem de sidste to år som næstformand.

Public Relations Branchen har sekretariat i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.