Først sagde H&M farvel. Så Chanel og Burberry. Torsdag overvejede kosmetikfirmaet Rimmel også at vinke farvel til Kate Moss, og hermed ville hun miste sin største indtægtskilde. Men efter hendes offentlige undskyldning, er Rimmel nu parat til at fortsætte samarbejdet.
– Jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger og undskylder over for alle dem, jeg har svigtet. Jeg forsøger at være positiv, og den støtte og kærlighed jeg har modtaget er uvurderlig, sagde Kate Moss brødebetynget i en pressemeddelelse torsdag. Alligevel fortsætter fyresedlerne fra samarbejdspartnere. Jeans-mærket Gloria Vanderbilts har fået ”second thoughts” og presset på Christian Dior, H Stern og Freed Paris, som alle stadig støtter Kate Moss, er stigende. MSOL