Supermodellen er ikke længere blacklistet i det gode selskab. Tværtimod så strømmer kunderne til for at bruge det berømte ansigt i reklamekampagner for alverdens produkter. Efter forrige uges Burberry comeback er Kate Moss nu favorit til at blive hyret af Richard Bransons mobilfirma, Virgin Mobile, som 2006-ansigtet, der skal målrette markedsføringen til de 16-34 årige.
Virgin Mobile, som blev stiftet i 1999 og har mere end fem millioner kunder, vil være det første store forbrugerbrand, der kobler sig til supermodellen efter hendes kokainsniffen ramte avisernes forsider i august. Virgin Mobile har tidligere brugt berømtheder såsom Missy Elliot og Christina Aguilera i deres reklamekampagner. MSOL