Oktober bliver en måned i klimaets tegn i København, da byen er vært for 3GF – Global Green Growth Forum, hvor regeringer, globale virksomheder og andre skal diskutere klima og grøn vækst.
Og i dagene efter skal København været vært ved to møder om klimafinansiering. Det oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Højtstående repræsentanter fra i- og ulande, FN, institutionelle investorer og banker har sat hinanden stævne for at diskutere klimatiltag i udviklingslandene.
På møderne, der strækker sig over to dage, skal man drøfte, hvordan det offentlige gennem regulering og rammevilkår kan bidrage til at øge de private investeringer i klimatiltag i udviklingslandene.
/ritzau/