Det er mere end en almindelig boksekamp, som netop nu udspiller sig i den danske dagligvarebranche. Første slagudveksling har resulteret i, at alle de kendte morgenmads-produkter fra Kelloggs er væk fra hylderne i alle Coops butikker i hele Norden, fordi Kelloggs ikke ville bøje sig for et krav fra Coop om ekstra rabatter alene begrundet i, at man nu vil købe ind på nordisk plan. Eneste modydelse til Kelloggs var, at de fik lov til at blive på hylderne.
Reelt er det mærkevarens fremtid, de kæmper om, og derfor sidder der et stort og engageret publikum ved ringside – heriblandt rigtig mange dagligvare-leverandører, som hepper energisk på Kelloggs.
De holder sig helst uden for projektør-lyset, men de er glade for, at Kelloggs har haft modet til at stille op mod en så frygtindgydende modstander som Coop, der har ca. en tredjedel af det danske marked. Grundlæggende ser de Coops initiativ som en ren magtdemonstration, der skal banke leverandørerne på plads i kommende prisforhandlinger.

LÆS HELE HISTORIEN I DET NYE MARKEDSFØRING, DER NETOP ER UDKOMMET.