Salget af personbiler steg i Danmark med syv procent i 2013, hvilket er den største fremgang nogensinde.

Og hos det koreanske bilmærke Kia er man ikke sen til at tilskrive fremgangen markant kreativ kommunikation tilpasset det danske marked.

Herfra lyder det nemlig, at iøjnefaldende dansk kreativitet har sikret KIA en femdobling af brandawarenes, og – ikke mindst – en kraftig vækst i salget de seneste par år.

– Kia har uden væsentlige nye modeller og uden vilde prisnedsættelser kunnet fastholde positionen i 2013, herunder også den højeste ad-awareness i den danske bilbranche, lyder det fra Mads Lauvring, salg -og marketingansvarlig hos Kia.

Han anerkender samtidig, at der ikke skal hviles på laurbærerne, man at der skal arbejdes videre med kommunikationen, hvis de fine salgstakter skal fortsætte.

– Ikke mindst på et marked fyldt med store, velkendte brands, hvor de gamle mærker er aggressive på pristilbud og taktiske tiltag, og hvor vi står med særlige udfordringer, siger han.

Dansk kreativitet rykker

Derfor satser Kia endnu hårdere på dansk kreativitet i 2014, og bilmærket har sammen med reklamebureauet UncleGrey brugt det meste af 2013 på at udvikle et nyt kreativt univers.

– Vi står med gode produkter, der lever op til tidens krav og er designet af tyske Peter Schreyer, så får vi rigtigt gode anmeldelser i motorpressen. Derfor arbejder vi også hårdt på, at få det image blandt forbrugerne, som vi føler, at vi fortjener, siger han.

Kia går i luften med det nye univers på de landsdækkende tv-kanaler med et reklamespot i aften.  Det varer et minut og kan blandt andet ses på TV 2 i pausen af håndboldlandskampen. Kampagnefilmene er produceret i samarbejde med Moland Film Company.

– Kampagnen startede faktisk allerede i torsdags, hvor vi sammen med vores forhandler i Ishøj lagde en teaser-video på Facebook. Vi gik fra den lokale Facebook side til kontakt med de allerstørste medier i Danmark på tre timer. Og vi fik over 150.000 views på kun tre døgn – vel at mærke uden seeding eller anden mediestøtte, siger advertising manager hos Kia, Thomas Willecke, og fortsætter:

– Vi lavede en spoof film, der viser en nærmest Olsen Banden filmisk event, hvor vores skuespillere “låner” de tre Kia-biler, som spiller hovedrollen i vores nye film. Søndag afslørede vi ærligt, at der var tale om et PR-stunt og tilbød lidt “making good” til alle, der havde kommenteret, siger han.

Det skal have kant

Han fastslår samtidig, at Kia har tænkt sig at fortsætte med dansk kommunikation, som bilmærket har haft så stor succes med.

– Vores nye modeller gør sig godt i markedet og fortjener den opmærksomhed, som vi kan give det med fokus på iøjnefaldende markedsføring. En kreativitet som differentierer sig kraftigt fra den øvrige bilkommunikation på det danske bilmarked, slutter ha.

Se den første film i det nye filmunivers her.