Hvem vil ikke gerne gå på sommerferie med en historisk rekord i kufferten?
Det vil alle, påstår vi, og det klarede bl.a. salgs- og marketing-folkene hos KIA, da de i juni måned solgte flere KIA biler i Danmark end nogensinde tidligere.
KIA’s mindste model Picanto var i juni endda den næstmest solgte bil i Danmark med hele 729 stk. Det var kun 8 stk. mindre end den evige nr. 1 VW Up. Samtidig blev KIA RIO den mest solgte bil i B segmentet i juni.
De salgstal betød, at KIA vækstede med hele 32,7 pct. i andet kvartal 2015, mens markedet ”kun” voksede med 8,7 pct.. Faktisk var KIA i perioden, når man kun ser på salg til private, Danmarks 3. mest solgte bilmærke.
Rekorden er kulminationen på et helt forrygende andet kvartal for KIA og resultatet vækker naturligvis stor begejstring hos marketingdirektør Rasmus Haar Aagaard, der udtaler:
– Resultatet er især imponerende taget i betragtning af, at 2015 har været præget af, at en lang række af vore primære konkurrenter såsom Suzuki, Skoda, Hyundai, Citroen, Peugeot, Renault, Toyota, Opel og Mazda har introduceret helt nye modeller, mens vi kun har haft mindre facelifts på vores eksisterende modeller.
Om årsagen til successen fortæller Rasmus Haar Aagaard, at kombinationen af den nye kommunikation, stærke kampagner og motiverede forhandlere har medvirket til det flotte resultat
Bilen er hovedpersonen
Kommunikationen har UncleGrey stået for, og om den fortæller kontaktdirektør for UncleGrey i Aarhus Jesper Møller:
– Der er sket virkelig meget på både kvalitet og design de seneste år hos KIA, men der er stadig folk derude, der hænger fast i en gammel forestilling om mærket.
– Samtidig ved vi, at KIA-ejere er virkelig tilfredse med bilerne. Folk bliver positivt overrasket, når de sætter sig ind i en KIA. De tænker… hov… det passer ikke med mit billede af KIA, og de synes faktisk, det er en rigtig lækker bil, og at de får meget for pengene.
– Det var den følelse, vi gik efter i de nye spots. Vi har skrællet alt det unødvendige fra og ladet bilen være hovedpersonen i et visuelt univers, hvor design og lækkerhed får lov til at træde i forgrunden for herigennem at hæve kvalitetsopfattesen og overraske positivt. Det har været med til, at KIA skiller sig ud fra de øvrige bilreklamer i blokken selvom det er et taktisk spot, konkluderer Jesper Møller.
Fakta
– De nye film er blevet til i samarbejde med motion design-huset FRAME og producer Thomas Bay og instruktør Anders Schrøder, der tidligere har arbejdet i New York, LA, Sydney og London.
– Valget af Frame skete bl.a. i forlængelse af et prisvindende samarbejde med Porsche og en international profil, der matchede ønsket om at få skruet op for lækkerheden og en skarp visuel stil og design.
– Filmene blev i øvrigt skudt i specialstudie i Hamburg med et lokalt team og fotograf, der normalt arbejder med bilmærker såsom Mercedes, Jaguar og Aston Martin.
– Teamet bag kampagnen hos UncleGrey udover Jesper Møller er: Johanne Skov Hansen, Jesper Hansen, Rasmus Veggerby og Michael Madsen.
Se filmene her.
KIA CEED
KIA PICANTO
KIA RIO