Gesundheit macht frei!
Disse ord skrevet i fede typer på plakater, der hænger side om side på foreløbigt flere fynske banegårde og togstationer.
Afsender: Kim Larsen og Himmelblå Fonden.
Årsag: kamp for frihed og demokrati. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Aktørerne lufter i de følgende uger deres utilfredshed med den gældende rygelovgivning med plakatkampagnen med budskabet “Tillykke med rygeloven. Gesundheit macht frei”.
Sloganet “Gesundheit macht frei” skal bevidst trække paralleller til nazisternes arbejds- og koncentrationslejre i 1930erne og 40erne.
– Det er inspireret af det nazistiske “Arbeit macht frei”. Nazisterne var jo de første, der indførte rygelovgivning i deres jagt på det rene, ariske menneske, siger Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, til fyens.dk.
Kampagnen består af plakater på togstationer, flyers, Gocards på 600-700 caféer og plakater i landets fire største byer.
Bestyrelsen i Himmelblå Fonden består af Kim Larsen, Erik Clausen, Anne Marie Helger, Peter Ingemann og Poul Bruun – også kaldet “Det Dårlige Selskab”.
sd