Ifølge Washington Times og flere andre aviser er Kina i gang med at oprette en database med op mod 30.000 udenlandske journalister, som forventes at dække OL 2008 i Beijing. Det skriver fagbladet journalisten.dk.
Listen omfatter angiveligt 8.000 sportsjournalister samt 20.000 journalister, der skal dække Kina i almindelighed.
– Basen bygges op for at yde en bedre service til medierne. Derudover er formålet at bekæmpe ”misbrug af den journalistiske status”, lyder forklaringen fra landets chef for pressehåndtering, Liu Binjie, der er citeret i China Daily.
Præcis hvilke informationer, der indsamles til den særlige journalist-database forud for OL, samt hvem, der får adgang til oplysningerne, er tilsyneladende stadig uklart.
sit