Kina har overhalet USA som verdens største handelsnation.

Det skete i 2012, hvor summen af eksport og import af varer i Kina overgik de tilsvarende parametre i USA.

USAs eksport og import af varer sidste år løb op i 3.820 milliarder dollar, ifølge data fra det amerikanske handelsministerium, som blev offentliggjort i sidste uge. Samtidig viser tal fra Kinas toldadministration, at landets samlede handel med varer i 2012 udgjorde 3870 mia. dollars.

Kinas stigende indflydelse truer med at forstyrre de traditionelle handelsrelationer, hvor landet bliver den vigtigste handelspartner for lande som for eksempel Tyskland, som ventes at eksportere dobbelt så meget til Kina ved udgangen af dette årti, som det gør til Frankrig.

 

Business.dk