Når en kinesisk præsident for første gang sætter fod på dansk jord torsdag, er det et blandt mange tegn på, at Kina har fået stor appetit på Danmark.
Både regeringen og industrien forventer, at det kinesiske besøg kan betyde handler for et tocifret milliardbeløb. Samtidig tyder meget på, at kineserne også er begyndt at fatte interesse for danske stats- og realkreditobligationer, skriver Politiken. Det er værdipapirer, der sælges, for at staten og de danske boligejere kan låne penge.
– Vi har fået en helt ny investorgruppe. Renten var næppe kommet så langt ned uden den voksende interesse fra kinesiske og asiatiske investorer, siger bankdirektør i Nykredit Georg Andersen til Politiken.
Pol.dk