Børn i alle aldre vil også fremover kunne få hele tre ting på en og samme gang.
Kinderægget går ram forbi i EU’s lovforslag til ændring af, hvordan og i hvor høj grad legetøj og slik må blandes sammen, hvis der er risiko for kvælning. Det skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung, FAZ.
I Bruxelles er de nået frem til, at det ikke kan betragtes som umiddelbart sundhedsfarligt, at forbrugeren skal pakke chokoladen op for at nå frem til legetøjet, som det er tilfældet med Kinderæg.
Der er til gengæld risiko for at sluge legetøjet og blive kvalt i det, hvis man skal spise chokoladen for at nå frem til gevinsten. Det er sådanne produkter, som EU ønsker at forbyde, fortsætter FAZ.
Kommissionen tænker eksempelvis på halloween-godter i Storbritannien og Irland, hvor der er tradition for at bage smykker og mønter ind i lækkerier.
sd