En stor kinesisk H.C. Andersen-investering kan være tættere på end nogensinde før. I forrige uge var en delegation fra et større investeringsfirma – ejet af den kinesiske rigmand Huang Nubo – og China Development Bank på et diskret tredagesbesøg i Danmark.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Heraf brugte kineserne én dag i Odense, eventyrforfatterens fødeby, som for længst har reserveret et stort grundareal til opførelsen af en temapark, der skal bygges op omkring det verdensberømte bysbarn.
Huang Nubo, der ejer et firma med speciale i at lave ferieparker med kulturelle temaer, har tidligere på året vist interesse for at investere i en H.C. Andersen-park i Danmark.
Fyens Stiftstidende