World Association of Newspapers har tildelt årets Golden Pen of Freedom til den kinesiske journalist Li Chongqing, som blev løsladt i februar måned efter at have siddet fængslet i tre år.
Han forseelse var at rapportere om et udbrud af Dengue-feber i byen Fuzhou, som man fra myndighedernes side havde undladt at informere pressen om, grundet censur og restriktioner fra Kommunistpartiets Propaganda Afdeling for sensitive sociale anliggende.
Udbruddet af den influenzalignende virussygdom, som overføres med myg blev heller ikke offentliggjort af de kinesiske sundhedsmyndigheder.
Prisen blev uddelt ved World Newspaper Congress and World Editors Forum, der i øjeblikket finder sted i Göteborg.
Men Li Chongqing, var ikke mødt frem for at tage imod sin Golden Pen of Freedom, da det ikke var muligt for ham at få et pas. Hans kone Bao Dinling nåede heller ikke frem, da kinesiske myndigheder stoppede hende i Beijings lufthavn.
Ved ceremonien blev der læst op fra en takketale, hvor journalisten blandt andet gav udtryk for at prisen, mere end bare til ham personligt, gik til alle de journalister, der kæmper for ytringsfriheden – specielt dem i Kina.
Læs hele Li Chongqings
indlæg.