Det amerikanske finansmagasin Forbes Global 2000-liste over verdens største og mest magtfulde selskaber målt på omsætning, indtjening, aktiver og markedsværdi er blevet offentliggjort.

Og her var Kina for første gang nogensinde hjemland til verdens tre største børsnoterede selskaber og fem ud af top ti.

Det skriver Forbes..

Teknologigiganten Apple, der er verdens største selskab målt på markedsværdi, ligger på en 15. plads. De 2.000 selskaber stammer fra 62 forskellige lande og de har ifølge Forbes indtægter på samlet set 38.000 mia. dollar og indtjening på 3.000 mia. dollar koblet med aktiver for 161.000 mia. dollar og en samlet markedsværdi på 44.000 mia. dollar. De 2.000 selskaber har 90 mio. ansatte på verdensplan.

I skandinavisk perspektiv har Danmark 14 selskaber med på listen sammenlignet med ni norske og 26 svenske. I Europa topper Storbritannien med 92 selskaber foran Frankrig med 66, Tyskland med 52 og Schweiz med 48.

Forbes/aktiefokus.dk