Kinas import af mejerivarer er fordoblet på et år, og det får prisen på mælk til at stige voldsomt i hele verden.
Udviklingen drives af Kinas hastigt voksende middelklasse, som indkøber stadig større mængder dyre, importerede mejerivarer. Samtidig er Kina i færd med at opbygge store strategiske lagre af mælkepulver, hvilket driver priserne endnu højere op. Udviklingen forgylder de danske mælkeproducenter, som lige nu får de højeste afregningspriser nogensinde.
Effekten af, at Kina støvsuger verdensmarkedet for mejerivarer, kan også spores helt ud i kølediskene i danske supermarkeder. Her er prisen på mælk det seneste år steget ca. 14 pct. og er nu den højeste nogensinde.
Epn.dk