Store gorillaer vil blive vinterens helt store promotion-ide. I hvert fald i USA, hvor hysteriet, i forbindelse med 14. december premieren på den nye King Kong film, allerede er i gang.
Forventningerne er, at King Kong bliver julemånedens helt store film i biograferne. Kombinationen af store stjerner, blandt andet Naomi Watts og Oscar-vinderen Adrien Brody, filminstruktøren Peter Jackson, som senest stod bag Ringenes Herre-trilogien og en fascinerende historie er ingredienser, som får de store annoncører til at koble sig på promotionvognen. På nuværende tidspunkt har både Burger King, Nestle, Kelloggs, Toshiba og VW således planlagt store promotionaktiviteter. msol