House of Prince har sendt nye Kings Blue-pakninger på gaden, hvor der i stedet for ”King’s” står ”Steen’s”, ”Ib’s” osv. De nye pakninger ligger bl.a. i plexiglasbeholdere på barer og cafeer med ordene ”Kan købes i baren” og det er ifølge Forbrugerrådet en overtrædelse af tobaksreklameloven. Ifølge den er alle former for reklame for tobaksvarer forbudt. Hos House of Prince mener man, at der blot er tale om en udstilling af varen og det har man lov til. Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet siger, at ”at de kalder dem Steen’s og Karen’s ændrer ikke på, at det i princippet er det samme produkt som King’s Blue. Så det her er en indirekte måde at reklamere for King’s Blue.