Indretnings- og møbelvirksomheden Kinnarps har valgt Just/Kidde som ny samarbejdspartner i Danmark

– Efter at have gennemført indledende diskussionsrunder med bureauerne fandt vi, at Just/Kidde var det oplagte valg udfra 3 parametre: Kemi, strategisk indsigt og kreativitet. Vi havde defineret disse 3 kriterier som værende helt afgørende for os i vores bureauvalg, og vi ville hellere have været ude i en runde mere fremfor at gå på kompromis. Nu er vi efter at have gennemført et par testopgaver sammen klar til at gå i gang med nogle større og meget spændende kampagneaktiviteter sammen med Just/Kidde, siger Lena Juul Holm, Kinnarps Danmark.

Adm. dir. Uffe Just siger: –Jeg tror,alle bureauer kender tilfredsstillelsen ved at vinde en kunde efter at have været i dialog over en længere periode. Vi har arbejdet på at få Kinnarps som kunde i lige godt 3 år, så vi er lykkelige over endeligt at blive valgt.