En storm i et glas mælk. Sådan kan man beskrive Arlas oplevelse med en midlertidig skruelågsløsning på de sjællandske mælkekartoner.
Mejerigigantens klassiske skruelåg på kartonerne var begyndt at blive for stramme, så Arla bad underleverandøren, Tetrapak, om en midlertidig løsning, indtil skruelågene blev justerede. Afløseren blev skruelågene kendt fra Rynkebys 1 liters juicekartoner.
– Men vi fik nu endnu flere klager fra folk, der synes, det er for svært at åbne den nye slags låg, der har en oblat i mundingen, som man skal trække ud. Vi fik cirka 100 klager om dagen fra folk som troede, vi have tabt hovedet. Vi have nemlig glemt at fortælle, at det var en midlertidig løsning, fortæller Theis Brøgger, der er pressekoordinator hos Arla.
Klagestormen stod på i et par uger, men nu har Arla skrevet på kartonerne, at det er en overgangsløsning, og det har fået klagestormen til at aftage. Theis Brøgger håber på, at Tetrapak kan levere de gamle, veljusterede skruelåg i løbet af et par uger.
ac